Et smut til Malaga

Forhold og modellivet?

Jeg bliver ofte mødt med spørgsmål omkring mit og Kaspers (min kæreste igennem mere end 7 år) forhold i forbindelse med min karriere. Det kan være om min rejseaktivitet, om Kasper har det godt med, at jeg poserer med andre mænd (i nogle tilfælde ikke så påklædt), og om det er svært at være kærester når min karriere altid er på standby knappen (i forhold til hvornår jeg er hjemme i DK).
Kaspers og mit fundament er meget stærkt efter mange års prøven. Vi har altid støttet op omkring hinandens individuelle drømme. Vi er er gode til at give plads. Vi har respekt for, at vi er to individer, som har valgt at dele vores liv sammen, men har den personlige frihed til at træffe egne valg. Det er vigtigt at støtte forholdet ubetinget.
Det har uden tvivl været ekstrem hårdt igennem min karriere, fordi savn kan gøre så vanvittigt ondt. Jeg føler mig magtesløs og ensom til tider når jeg er ude i den store verden.
Jeg har fået min del af tilbud ude i storbyerne af mænd som synes, at det er vældig interessant at være model.  Jeg har haft det nemt ved at takke pænt nej tak, fordi jeg har den dejligeste kæreste derhjemme. Tilbud som store lejligheder, smykker, ferier, både og meget mere, men intet er jo gratis i livet.
For et par dage siden lå Kasper og jeg i sengen og snakkede om hvor heldige at vi er. Jeg sagde, at nogle mennesker passer bedre sammen end andre, og han svarer “og nogle passer perfekt”. Vi er enige om, at vi gerne vil det her forhold, med op og nedture. Dem der har prøvet at rejse meget væk forstår hvad jeg mener, når jeg skriver, at der sker noget magisk når man kommer hjem igen. Det er som at være nyforelsket igen og igen.
Den hårdeste periode vi havde, var da jeg var i Florida og New York første gang og anden gang, samt da Kasper var på jordomrejse rundt omkring i verden. Da jeg tog afsted første gang havde ingen af os en ide om hvad der var i vente, og at være 3 måneder væk fra hinanden var ulideligt. Jeg græd mig selv i søvn ofte. Anden gang skulle jeg kun være væk i 3 uger, men grundet at Kasper var på Bali overlappede det hinanden så det blev til 5 uger uden kys og kærlighed. Kasper skulle på jordomrejse i foråret 2014 i 3 måneder og jeg skulle bo i Sydney i 2 måneder.
Da vi kom hjem fra denne tur havde vi meget svært ved at finde hinanden igen. Det var akavet og vi vidste ikke hvor vi skulle placere vores hænder eller hvad vi skulle sige. Langsomt fandt vi heldigvis tilbage til hinanden. Det spillede en rolle, at under mit ophold i Australien var jeg blevet så tynd, at Kasper var blevet meget forskrækket og bekymret. Indstilling betyder rigtig meget i et forhold. Vil man det gerne, eller vil man det ikke.
Vi er blevet enige om at livet er for kort til at være adskilt i længere perioder, og derfor tager vi med hinanden hvis den situtation skulle opstå. Da vi var yngre var det ikke mulighed for, at vi rejste med hinanden. Vores rejser var også nogle som vi skulle klare og opleve selv. Nu står vi i en anden situation hvor det er muligt, hvilket vi vil udnytte.
Så for at understrege om det er svært at være model og være i et forhold, så nej, ikke for mig / os.

img_2937-03-03-18-15-39

img_3965-03-03-18-15-39

img_5217-03-03-18-15-39

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et smut til Malaga