Hvordan træner jeg?

Jeg er meget glad for at træne. Det ved alle som følger mig på instagram, der kommer ofte en story op.
Det med motion og bevægelse har ikke altid ligget til mig. Som barn gik jeg til flere forskellige sportsgrene, og da jeg kunne begynde, at træne i fitness benyttede jeg mig også af det. Modellivet og en aktiv livstil går oftest hånd i hånd. Derfor skulle jeg træne mere intenst efter at jeg blev scoutet. Jeg nåede ikke mange træninger i Danmark før jeg sad i flyet på vej til Florida og New York. Det var i staterne, at træningen begyndte at tage fat, og jeg virkelig satte pris på hvad motion gør for min krop. Mit træningsliv er meget baseret på lyst, dog kan jeg ikke skippe træningen flere dage i træk, for så kan det gå udover mit arbejde.

Yoga er ikke et nyt fænomen for mig. Jeg startede med at dyrke yoga i New York. I East Village var der et yoga hus, hvor man donerede penge for hver gang man kom. Det var et beløb efter eget valg og derved intet fast medlemsskab. Jeg kan godt lidt at starte min dag med en times yoga. Det er ikke hver eneste dag at jeg dyrker det, kun når muligheden er der.
Jeg bruger youtube til at finde en video, eksempelvis denne:

Min cykel er et transportmiddel jeg udnytter en del. Jeg bruger den i hverdagen og til alle aftaler, selvom det kan løbe op i mange kilometer på en dag. Derudover elsker jeg at gå. Jeg går i Søndermarken eller Frederiksberghave så ofte jeg kan komme til det. Jeg behøver intet selskab, men foreslår tit, at mine veninder eller Kasper og jeg skal gå en tur.
I den forbindelse er der løb. Jeg kan rigtig godt lide konditionstræning, men mine knæ brokker sig fra tid til anden, så jeg kan ikke løbe i det omfang jeg ønsker. En god løbeperiode for mig er 3-5 km cirka 4 gange om ugen.
I den andelsforening som Kasper og jeg tilhører, er vi så heldige, at vi har et træningcenter til rådighed. Der er de fornødne maskiner og vægte. Jeg benytter mig af centeret 5-7 gange om ugen (hvis jeg er i Danmark). Jeg træner aldrig en bestemt muskelgruppe for hver gang. Jeg træner hele kroppen fra triceps til core (Jeg løfter ikke tungt). Det kan være forskellige plankeøvelser, HIT træning (high intensity training), egen kropsvægt, og øvelser med vægt og maskiner.

Når jeg er på farten ser det meget anderledes ud. Jeg har altid løbesko med mig (for man kan løbe alle steder), tjekker om hotellet har fitnessrum og ellers træner på mit værelse. FYI yoga er en nem træningsform at lave på et hotelværelse. Jeg prøver altid at finde små genveje til motion, det kan være trapper i stedet for rulletrappen i lufthavnen. Hvis jeg har en meget ugidelig dag prøver jeg, at hive mig selv op, fordi jeg har det altid bedre efter, at jeg har trænet. Jeg går bevidst ikke til sport, da jeg er en kæmpe torsk til sport.
Jeg kan desværre ikke vise jer en bestemt plan over mit aktivitet, for jeg benytter mig ikke af sådan en, men jeg håber, at indlægget gav et lille indblik i min aktive hverdag. Mit bedste råd er, at lave en motionsform som du holder af. Det skal bestemt ikke være en pligt at træne.

thumbnail_img_3023-07-03-18-17-45

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luxury Aficionados