Kropsidealer anno 2018

I love you to the moon and back

Handcraftedcph formår at lave smykker med stærke personlige budskaber og kærlighedserklæringer på metal. Til min fødselsdag valgte Kasper, at give mig en halskæde fra Handcrafted. Jeg havde gået og prikket lidt til ham om, at det kunne være den fineste og mest personlige gave, i tiden op til. Da dagen så kommer åbner jeg den ene æske efter den anden, en rigtig snyde pakke, og til sidst ligger der en æske fra Handcrafted. Jeg åbner æsken i spænding og der ligger en kæde i. Kasper havde det svært med, at vælge motivet på pendanten, og synes, at det kunne være en smuk ting at gøre sammen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg blev en smule skuffet over, at han ikke havde lavet halskæden til mig, fordi det var mit ønske, at Kasper satte ord på vores kærlighed. I sidste ende er jeg glad for, at vi gjorde det sammen. Det var en meget intim oplevelse.
Vi tog en eftermiddag ned i butikken og det var meget svært at vælge, og derfor kan jeg godt forstå hans tanker omkring valget. Vi vidste, at på bagsiden skulle der stå FOR EVIGT, og på forsiden blev til llll, fire streger som symboliserer, at vi blev kærester den 1-1-2011. Rundt i kanten på pendanten står der “jeg elsker dig til månen og tilbage igen”. Vi har altid sagt til hinanden “jeg elsker dig hele vejen op til månen og halvvejs tilbage igen 5 gange”, det var dog lige lidt for langt, og derfor forkortede vi det. En halskæde som er fyldt med kærlighed, lykke og drømme. Den er perfekt. Jeg vil anbefale alle som gerne vil give en personlig gave, at gå til Handcrafted på Vesterbro. Det kan være fra børn til forældre, forældre til børn, kærestepar, venskaber, til en selv, mulighederne er uendelige. Jeg er i hvert fald meget glad for min.

img_6635-15-03-18-13-09 img_6636-15-03-18-13-09

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kropsidealer anno 2018