Kurhotel Skodsborg

“Miss Perfect”

Igennem tiden har flere reality / dokumentar serier kørt på DR1. “Fuckbois” fik seernes pis i kog, og nu ruller “Miss Perfect” over skærmen. Miss Perfect er et program som omhandler Miss Denmark. Programmet mener, at Miss Denmark er den perfekte kvinde. Jeg mener, at den perfekte kvinde ikke findes. Alle kvinder er perfekte og unikke på hver deres måde. Jeg lever af mit udseende og mit erhverv huser perfekte kvinder. Det er ikke uvant for mig, at udseende betyder mere end personlighed. Når man er Miss Denmark finalist er der forskellige regler, som man skal følge. En regel er, at man skal være i mellem 17-25 år gammel. Skal det forståes sådan, at når jeg har passeret 25 år så er jeg ikke perfekt længere? Andre regler er, at man ikke må have en kæreste, have født børn, eller drikke alkohol og jeg kan fornemme, at en uskreven regel er, at man skal have langt hår. Jeg bliver forarget over konkurrencen. Synet på den perfekte kvinde kunne ikke være mere forskruet efter min mening. En af de smukkeste ting i verden er, at føde et barn. Et program som dette bidrager til unge pigers usikkerhed, for desværre ser de op til disse kvinder. Der er absolut intet i vejen med de kvinder som deltager i programmet, men jeg synes, at det er synd, at der bliver sat labels på køn og udseende. Der hersker ingen tvivl om, at modelindustrien elsker smukke kvinder, men der er plads til forskelligehed. Mellemrum mellem tænderne, skaldet, piecerings, skæv næse, tatoveringer og forskellige former. Jeg er på ingen måde perfekt hverken indeni eller udenpå. Jeg vil ikke være perfekt, men jeg forstår heller ikke idealet PERFEKT. Jeg elsker den forskellighed som er i min branche. På verdensplan er der tusindvis af modeller og der er stor mangfoldighed. Det ville også være kedeligt hvis vi alle skulle ligne hinanden.
Jeg kan kun forestille mig, hvilke tanker der løber igennem en 14 årig piges hoved, når hun ser et program som dette. Det fodrer hendes usikkerhed i stor grad. Tankestrømmen kører på højtryk når jeg ser programmet. Ikke den slags tanker om jeg er god nok, fordi jeg synes, at jeg er smuk, og de ting som jeg kæmper med omkring mit udseende er ikke født på baggrund af sammenligning af andre kvinder. Jeg synes, at de kvinder som er med i programmet er smukke, men de er ikke Miss Perfect, for hun findes ikke. Jeg er klar over, at det er en serie som viser en historisk tradition og, at der i mange år har været skønhedskonkurrencer i Danmark. Denne serie tager fodfæste i det konkurrence samfund som vi har udviklet os til. Et andet program som kører på DR1 er “De Perfekte Piger”. Jeg blev meget emotionelt påvirket af det program, for de piger har det virkelig svært, og jeg kan sagtens sætte mig ind i deres følelser. Mange af de følelser som de åbner op for, har alle piger følt på et tidspunkt i deres liv. Jeg bliver ked af det over, at se hvor samfundet har drevet unge piger hen. De tanker som de går rundt med, er ikke noget de har opdigtet eller pludseligt føler. Det er følelser som udspringer fra det samfund vi lever i dag. De to serie er en kæmpe kontrast til hinanden, men jeg er ikke overrasket over, hvordan den “perfekte” kvinde opleves i dag, med skarpt tegnet øjenbryn, langt hår og falske øjenvipper. Jeg er bestemt heller ikke overrasket over, at så mange kvinder har det svært med deres udseende og væremåde. Jeg har i mange år ikke tænkt over hvordan andre mennesker opfatter mig. Om den trøje jeg har på udsender et bestemt signal mv. Jeg har til gengæld kæmpet med min krop siden de unge teenage år. Jeg drømmer om en verden hvor alle hviler i sig selv, at jeg hviler i mig selv. Jeg vil anbefale alle, at se serien “De perfekte piger”, men med det sæt briller på, at vi i fællesskab skal ændre hvordan unge kvinder ser dem selv.

thumbnail_img_1899-22-03-18-08-23

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kurhotel Skodsborg