Fordomme

Nye udfordringer og puddersne

Så er familien Baba og Nolfi kommet hjem fra Østrigs pister. Vi ankom efter en 18 timer lang køretur og havde meget ømme baller. Vi var to familier og ti personer i alt. Location var en stor kælder med fire værelser og plads til alle. Det har været en fantastisk tur. Det var tredje gang, at jeg var på skiferie, så jeg var ikke rigtig øvet. Min svigerfamilie og Kasper er rigtig gode til, at stå på ski. De kører baglæns, sidder på knæ, laver piruetter og hop. De var søde til at lære mig, at stå på ski, og jeg kastede mig direkte ud i det.
Den første dag skinnede solen fra en skyfri himmel og vi var klar til, at boltre os på pisterne. Sikke et fedt skisportsted. For at få første tur på pisten skulle vi selvfølgelig op med en lift. Jeg var ikke helt klar, så Kasper stod ud til siden og da jeg tog mig sammen til, at komme med og han skulle ind på rullebåndet igen, tog det hans ene ben og han faldt. Jeg begyndte at græde i panik og havde det bestemt ikke fedt, det ændrede sig heldigvis efter første tur.
Jeg stod både på røde og sorte pister. Da jeg skulle stå på den røde pist første gang hamrede mit hjerte. Jeg havde stået på blå pister og lange ruter som øvelse. Nu skulle hele familien ned af den røde og selvfølgelig skulle jeg med. Det startede okay, men så gik det stejlt. 50 meter før pisten sluttede, og jeg havde stået 8 hårde kilometer, gik klappen ned og jeg kunne mentalt ikke mere. Jeg græd og råbte, at jeg bestemt ikke kunne komme ned. Ned kom jeg, og det var en letteste. Kaspers pædagogiske evner blev virkelig sat på prøve. Da vi skulle ud på den sorte pist, var der softice sne som man kalder det, det var mildeste svært at stå i. Jeg faldt selvfølgelig og der kom straks en sød mand hen og hjalp mig op. Han klikkede mine ski af og fik dem sat på igen. Resten af det sorte stykke ned kørte han foran mig og fortalte hvornår, at jeg skulle dreje. Midt i det hele spørger han mig, om han skal tage mig op på ryggen og bære mig ned af pisten. Ellers tak, jeg klarer mig. Kasper var bagved mig hele tiden. Jeg var meget takemmelig for min gode form på denne tur, de mange squats i træningsrummet betalte sig. Hele holdet var godt og grundigt smadret efter endt skidag. Afterskiing fik dog humøret højt igen. Jeg er stolt af mig selv, over de udfordringer jeg har taget i stiv arm på denne ferie. Jeg tror, at frygten for, at komme til skade sidder oppe i hovedet og derfor giver jeg den ikke fuld gas. Familien gav mig opbakning og meget ros mens vi kørte ned af pisterne. Jeg føler, at mine ski evner er blevet forbedret på vores skiferie, men det er ekstremt hårdt at være på ski(ferie). Den sidste dag stod vi tidligt op, så vi var sikre på, at alle pisterne var præpareret. Der var en verden til forskel. Følelsen under ens ski og måden man kunne give slip og lade pisten føre en var fantastisk. Skiferie er en hyggelig og aktiv ferie. Man kommer hinanden tæt ved og jeg trak mig ikke tilbage for at være alene, som jeg ellers godt kunne finde på. Jeg sugede hele fællesskabet og familie følelsen til mig med spil, god mad og grin.

img_6764-31-03-18-16-53 img_6754-31-03-18-16-53

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fordomme