Nye udfordringer og puddersne

Fart over feltet

Som i ved blev min påskeferie tilbragt på Østrigs pister. Heldigvis havde vi lidt påskeferie herhjemme og i går var Kasper og jeg på Madklubben Frederiksberg med min far. Han havde inviteret på “påskefrokost”. Som den yngste i familien fik jeg lov til, at bestemme hvor, at vi skulle spise, og valget faldt prompte på Madklubben. Jeg er stor fan af deres restauranter. Bagefter var vi i biografen og se “den tolvte mand”. Filmen er baseret på virkelig hændelser om den norske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Det var en barsk og god film. Jeg kan se mange genrer indenfor filmverden, men er meget glad for krigsfilm og især autentiske.
Det er dejligt, at være hjemme igen og lade batterierne op inden turen går til Helsinki i morgen. Der skal jeg arbejde torsdag for Nanso, og flyver direkte til Budapest efter på miniferie / til begravelse. Hele Baba familien skal afsted igen, det var vi også for to år siden, og jeg laver et blogindlæg over vores tur. Det kan måske give inspiration til din næste storbysferie.
Det er ingen hemmelighed, at skiferien tog hårdt på kræfterne og jeg brugte nogle andre muskler end hvad jeg er vant til. Efter at vi er kommet hjem har jeg haft et dejligt gensyn med vores fitnesscenter og mine yoga sessions. Det er fantastisk, at rejse og opleve, men ordsproget “ude godt, men hjemme bedst” slår ikke fejl.  Efter de mange timer i bil og på ski var yoga yderst tiltrængt for mine led og muskler. Jeg kan højst anbefale alle former for yoga, også til de skeptiske kritikere. Jeg har fart over feltet for tiden og det klager jeg ikke over.

img_6803-03-04-18-17-34

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye udfordringer og puddersne