Cafe New York, et sidste farvel og forår

Hvorfor er det forbløffende at være model?

 

fullsizerender-10-04-18-21-11-1

Jeg har tit oplevet, at når folk har spurgt ind til min profession, at de bliver blevet nyskerrige og interesseret i min karriere. Hvilken slags modeljob laver jeg, hvilke kampagner og magasiner har jeg været i, og selvfølgelig hvad min årsløn er.
Det er helt at okay, at være interesseret i andre folks arbejde, men den fornemmelse jeg får er en anden. Jeg føler mig ikke som et bedre menneske grundet min profession, jeg er blot glad for mit arbejde.
Min familie og venner spørger ivrigt indtil hverdagen og de skal selvfølgelig have svar, men de oplever også, at blive spurgt ind til min indtjening og det er uhøfligt efter min mening. Det kan ikke være rigtig, at man er helt uden pli og spørger indtil hvad der passer en. At være model er en slags “ophøjet” job, men det er på lige fod med alle andre jobs efter min mening.
I flyet på vej til Budapest var jeg fanget i en et hold af ishockeyspillere, det vil sige, at jeg sad blandt 30 unge mænd som alle havde en fest. En af dem spurgte til hvad jeg skulle i Budapest og hvad mit arbejde er, jeg fortalte, også rullede spørgsmålene ellers ind, dog ikke på en uhøflig måde. Men jeg kunne tydeligt se “begejstringen” i hans ansigt. En hændelse om denne har jeg oplevet en del gange før. Jeg kan godt forstå på sin vis, at folk synes, at mit arbejde er spændende med de mange rejser og oplevelser. Jeg finder også mange andre professioner spændende og spørger ivrigt ind til en medarbejder for Arla f.eks. Det er spørgsmålet omkring løn jeg ikke bryder mig. Det er uforskammet, at spørge min familie og venner, eller mig selv omkring min indtjening, heldigvis kan jeg sige nej, men mine nærmeste får et spørgsmål som de måske ikke helt ved hvordan, at de skal gribe an. Spørgsmål omkring ens løn er ikke et normalt spørgsmål, som f.eks. “hvordan har din dag været” efter min mening, og den grænse bliver ofte brudt i mit tilfælde. Jeg får også tit spørgsmålet om hvad jeg skal lave efter, at jeg er færdig som model, og mit svar er “jeg skal være model” og ellers ved jeg det ikke. Det kan være meget overraskende for andre, at jeg “kun” har det som fremtidsplaner. Jeg tvivler ikke på mig selv til dagligt, så jeg skal nok finde en levevej når jeg enten er træt af mit arbejde eller er blevet grå og gammel. En uddannelse behøver nødvendigvis ikke at være den rigtige vej.
Der er også mange “spekulationer” omkring hvordan det er at være model, og jeg håber, at jeg belyser alle vinkler, eller kommer til det på min blog, det er nemlig for, at fortælle at roserne ikke altid er røde, at jeg blandt andet har startet augustsbeyer.com. I hvert fald finder jeg ikke mit arbejde mere “forbløffende” end andres.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cafe New York, et sidste farvel og forår