Det hele er ikke bare fjong

Magi, usikkerhed og taknemlighed

img_6853-07-04-18-08-32

Jeg har ofte en del tænke tid når jeg flyver, venter på afgang eller sidder i hår og make up stolen. Det er i disse stunder, at jeg får en pludselig tanke til et indlæg på bloggen. Det er i disse stunder, at jeg værdsætter mit liv. Det er i disse stunder, at jeg får en tænkepause og kan reflektere over mine valg. Dette indlæg skrev jeg mens, at jeg sad og ventede på min familie i Budapest lufthavn, da de kom med fly fra København af. Jeg begyndte at tænke over min dag. Mit job er utrolig privilegeret. Det er også meget hårdt. Jeg rejser ud aften forinden et job, overnatter på et godt hotel og mødes med dygtigt team næste dag. Jeg arbejder med dem i medgang og modgang og i slow/quick pace. Denne skydning var en af de langsomme. Efter mine mange år i branchen kan jeg godt mærke hvor rutineret en fotograf er, hvor han/hun lægger sit fokus, hvor meget kunden har bestemt sig på forhånd med moodboard mv. I Helsinki var det en dejlig rolig dag, med øje for alle detaljer. Jeg skulle gøre det jeg er bedst til, levere foran kameraet og få billederne i kassen. Kunden var tilfreds og jeg skal arbejde for dem i maj igen, hvor jeg håber, at se mere af byen. Når kunden ikke er sikker på sit setup, tøj eller andet kan jeg godt blive en smule usikker. Er det mig der er noget galt med, ogde bare danser om den varme grød ved, at nævne tøj eller lys. Heldigvis var det ikke tilfældet her og de roste mine poses og ansigtsudtryk. Der er stor forskel på hvor begejstret en kunde er over mig. Nogle kan ikke få hænderne ned over hvor smuk og dygtig jeg er, andre har måske samme mening men holder det meget konservativt i ros afdelingen. Jeg har kun oplevet ris en gang i Tyskland hvor fotografen sagde, at han ikke vidste hvad han skulle stille op med mig, og mit modsvar var, at jeg havde det på samme måde. Vi fik billederne i bladet alligevel, i Harper’s Bazaar Germany.
I en travl hverdag kan det være svært, at sætte pris på hvad man har. Følelsen af taknemlighed opstår mere i en eufori på en ferie eller specielt øjeblik i aftensolen rundt om søerne. Jeg vil gerne slå et slag for, at minde alle om, at tilfældighed og held spiller ind i livetst spil men, at livet er smukt i alle dets facetter og det skal vi huske hinanden på også på en grå og kedelig dag. 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det hele er ikke bare fjong