Kærlighedseufori og Rita Ora

Vil angsten spille mig et puds?

33984490_10156470335628308_6068168823603724288_n

På mandag går turen til Hamborg. Her skal jeg være i små to ugers tid for, at caste kunder og arbejde. En tur som denne er bestemt ikke ny for mig. Jeg har prøvet, at tage på arbejdsrejser mange gange, både i kort og lang tid. På bloggen har jeg tidligere nævnt min angst i Sårbarhed part one  og En af mine største modstandere. I de indlæg bekriver jeg også hvad en casting tur går ud på. De sidste par dage har jeg været lidt kort for hovedet og haft det underligt i kroppen. Jeg har prøvet “at tage mig selv i det”, bagatelliseret det og holdt mig beskæftiget. Jeg har slået følelserne hen, fordi “selvfølgelig kan jeg tage to uger til Hamborg og arbejde”. Det som slår mig er, at jeg igen oplever de her følelser. I “En af mine største modstandere” skriver jeg, at har søgt professionel hjælp. Hjælpen er søgt, men som alt andet under “det offentlige” tager det et stykke tid, at få en plads, da andre mennesker også behøver hjælp. Derfor lever mine angst symptomer i bedste velgående. Ingen presser mig til, at tage afsted. Jeg har selv taget initiativet til så småt, at rejse igen for at optimere mit arbejde. Spiller angsten mig et puds?
Fra tid til anden tænker jeg om det ville være anderledes, hvis jeg ikke var kæreste med Kasper, forstået på den måde, at det er hårdt for mig, at rejse fra ham og vores lejlighed. Kasper bakker mig altid op, men igennem de her fem år har det i den grad været ham jeg ikke vil undvære. Dette relativt korte ophold i Hamborg rumsterer i baghovedet og jeg tænker mere over det end hvad hentsigtmæssigt er. Jeg har en ide om, at de ubehaglige oplevelser jeg har haft, den hjemve og de nederlag jeg har følt samt de situtationer jeg har presset mig selv ud i, fordi jeg er stædig og ikke vil tabe ansigt bidrager til, at jeg ikke tager afsted med ro i maven. Dæmonerne er kort sagt ikke blevet besejret. I hvert fald kender jeg mig selv og mit drive (hvilket ikke altid er positivt), nok til, at afsted skal jeg. Der er forventninger i den anden ende, og billet og husly er aftalt. Desuden kræver mit arbejde at rejse, og hvis jeg ikke kan lide lugten i bageriet er det mit eget ansvar at søge andetsteds hen. Der slår jeg dobbeltstreg under, at hverken lyst eller vilje er i den boldgade endnu.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighedseufori og Rita Ora