Homebound, "skuffelser" og vigtig læring

“Jeg ved at al min sidste tid skal leves, jeg ved at tiden tæller hjertets slag”

Lige nu danser jeg rundt i vores stue til de største danske klassiker, hvilke er den genre musik jeg holder mest af. Jeg vil lige kort ridse op hvad min weekend har budt på.

1. Katy Perry koncert med Kasper og to gode veninder. Koncerten var i tre ord: farverig, entertainment og nærvær. Katy havde et “set up” uden lige, hun var på publikum hele tiden, og det var en fornøjelse, at skråle med på de kendte hits. Lyden var desværre ikke i den høje ende.
2. 1 års fødselsdag hos min “niece” med hele banden. Børnefødselsdag er et hit hos mig og jeg leger gerne med alle de små. Desuden betød det utroligt meget for mig, at være med til Emmas fødselsdag.
3. Familiemiddag hos min far. Min far og hans kone bor i et stort hus i Rødovre, og det er skønt, at komme hjem til have og hyggelig omgivelse. Vi havde en dejlig aften med god mad og snakke.

Weekenden stod også på en meget ubehagelig og rystende oplevelse, som jeg ikke kommer ind på, af respekt for de pårørende. Min weekend mindede mig om hvor vigtigt livet er, og hvor vigtige mine kære er for mig. Så husk, at besøg dine forældre og prioriter venindeaftaler selvom du egentlig skulle gøre rent. Tag selv initiativet og vær spontan. Desuden er det virkelig vigtigt, at nyde de øjeblikke du får med dem du elsker, og sæt altid pris på at der en gensidig kærlighed.
Denne sang opsummerer det hele meget godt: Anne Linnet “En forårsdag”, gør dig selv en tjeneste og lyt til den.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Homebound, "skuffelser" og vigtig læring