Inspiration til et los i røven

Lidt om et rock museum, en italiensk restaurant og en violinist

Sponsoreret. Jeg undskylder på forhånd for få billeder, da jeg var til stede i øjeblikket.

I går startede min dag tidligt i Roskilde for, at skyde kampagne for Bahne. Jeg kendte ikke vores location og blev mødt af en kæmpe guld bygning. Da vi trådte indenfor var alt rødt og min begejstring var svær at skjule. Jeg kom i hår/make up og derefter i første outfit. Bahne havde stylet nogle virkelig cool outfits og location gav en god ramme for billederne, så jeg glæder mig til, at se resultatet til efteråret. Skydningen gik smertefrit med højt humør, og location bidrog kun til leg og spas. 
Link til museum: http://museumragnarock.dk

Efter endt skydning skulle jeg til community middag med Bloggers Delight. BD havde inviteret til italiensk hygge på Basso i Dronningens Tværgade. Jeg var presset på tid, så en hestehale og skiftesko var hvad jeg kunne præsterer. En community middag er stablet på benene for, at vi bloggere på kryds og tværs får en chance for, at lære hinanden bedre at kende. Seating var tilfældig og jeg endte i det bedste selskab hvor jokes og grin var på programmet. Bassos æstetik og indretning skabte nogle behagelige og casual rammer og maden var smukt anrettet. Vi fik en 13 retters dele menu, hvilket bliver kaldt social dining. Fordelen ved den spise er, at man får lov til, at smage mange forskellige retter. Retterne bød på risotto, tomatsalat, pasta, meatballs, salater, polenta, brød, kartoffel, bruschetta med svampe eller tartar, kød, grøntsager, serrano skinke og andre lækre specialiteter. Desværre var maden for lang tid om at komme undervejs, og jeg ville personligt hellere have haft færre større retter end de mange meget små retter. Til gengæld var der ikke en finger at sætte på smagen og betjeningen. Min favorit var burrata og trøffel risotto. Måske jeg havde nydt de mange 13 retter hvis maven ikke råbte på mad som den gjorde. https://restaurantbasso.dk

Jeg måtte desværre gå tidligere fra middagen da jeg skulle til gallapremiere i Grand Teatret på “Violinisten” med min svigermor. “Violinisten” er en finsk/dansk film om belyser mange problematikker der skal opstå i parforhold, i ens karriere og i livet generelt når udfordringer ulmer. Det var en meget intens og rørende film, som jeg tænkte over på min cykeltur hjem sent i går aftes. Som titlen hentyder er der en del violinspil med i filmen, hvilket var anderledes og interessant at lytte til.

For at opsummere min dag, var det en meget social, hektisk og sjov dag. Jeg kan klart anbefale både Ragnarock, Basso og “Violinisten”.

Min top er en badedragt og er fra “Underprotection”

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration til et los i røven