August måned kort opridset

Modeuge: Hofmann Copenhagen, Manon les Suites og Skt. Petri

Min Fashion Week er officielt slut og den har været fantastisk. Kasper er på Skanderborg i denne uge, og jeg plejer at booke min kalender helt op når han ikke er hjemme. Dagene har budt på lidt af hvert, dog har træningen bestemt ikke været på pause:

Tirsdag var jeg til fitting for Hofmann Copenhagen, som jeg senere på ugen skulle gå show for. Derudover havde jeg andre praktiske gøremål i København og en kæmpe sommer rengørring hjemme.

Onsdag holdt Le Management en Beach Boost Lounge på Manon Les Suites på Vesterbro. Når man træder ind ad dørerne til poolen befinder man sig på Bali eller en anden indonesisk ø. Stedet er prydet af blomster, planter og eksotiske settings. Jeg havde Viktoria med og vi nød en dag med friske juicer, frugt, ansigtsmaske pool og afslapning. Le Man er gode til at hoste events og ryste os modeller sammen. Jeg kan klart anbefale, at booke en overnatning eller to på hotellet, og desuden var jeg så heldig at vinde et gavekort for to til Guldsmeden Hotels.

Torsdag havde jeg en calltime som lød 06.00. Jeg ankommer til Matriklen 1 ved Højbro plads midt inde i byen. Der er linet op i hår og make up, hvor man lige så stille kan vågne op. Der var andre Le Man modeller til showet som jeg faldt i snak med, og derudover kendte jeg min hår og make up artist. Showet var scheduled til 09.oo og var ledsaget af smuk klassik musik og en masse blomster. En ting som jeg var “skuffet” over ved showet var, at der blev serveret halve crossainter til morgenmad. Vi er mange på arbejde, og det er simpelthen for dårligt, at servere tomme kalorier backstage. Resten af torsdagen var jeg på bryggen med min søster, og i Kongens have med min veninde Caroline.

Fredag var en lang og skøn dag. Jeg tog til event på Kunstforeningen Gammel Strand hos Migliorini PR agency. Her blev der vist bæredygtige norske brands, serveret hvidvin og håndmadder. Jeg smuttede hen på bureauet efter for at hente mit gavekort og en goodiebag. Viktoria og jeg havde et “stramt” program om aften. Vi startede på Bistro Royal hvor jeg fik fritter, kornotto med sommer grøntsager, stegt blomkål med brunet smør og hasselnødder og til sidst danske jordbær med vaniljeis og lunet chokoladesovs. Det var i særdeleshed lækkert. Efter middagen tog vi på Hotel Skt. Petri hvor Le Man holdte et afterparty event på deres rooftop terrace, hvor vi fik sommer drinks. Aften sluttede på natklubben Arch, dog forholdsvis tidligt.

I dag skal jeg besøge min mor, og med en tilbagevendende sommer forkølelse er det lige hvad jeg trænger til.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

August måned kort opridset