Vietnam part et

Vietnam part to

Vores sidste dag i Sapa var fantastisk. Virkelig helt igennem magisk, pånær et sammenstød med en forfærdelig restaurant. Vi tog en cablecar op til det højeste bjerg i Vietnam som hedder Fansipan. Cablecaren er lidt over 6 km lang og tager omkring 25 minutter hver vej. Heldigvis var vejret med os denne dag. Vi vågnede op til blå himmel og solskin og kunne endelig se den fantastiske udsigt vi havde fra vores hotel (ikke bare en hvid væg af skyer). På vej op i cablecaren var alting bare så smukt, rismarker, bjerge, vandfald og skov. Jeg skøjtede rundt i vognen og skulle se ud fra alle sider. Da vi nåede toppen var det koldt selvom solen skinnede. Vi skulle gå 670 trin op til toppen af bjerget. Det var en sej og hård tur. Der var en magisk udsigt, en stor Buddah, flere templer, udkigsposter og en pagoda. Kasper skulle egentlig overtale mig lidt til at tage afsted. Det havde været så tåget de sidste dage, at jeg var nervøs for, at vi ingenting kunne se på vejen og mens vi var oppe på Fansipan. Heldigvis var det næsten skyfrit og trekket var helt perfekt. Lao cai som er den by vi tog nattoget til og fra for at komme til Sapa, var den nordligeste del af Vietnam og vi var 10 km fra Kinas grænse.

Alle dårlige ting kommer i omgange af tre siger min mor, og inden for et døgn havde Kasper og jeg tre dårlige situtationen i træk. Fælles for dem var, at sandhed og serviceniveau var meget forskruet hos vietnamesierne. Et af tilfældene var en taxi chauffør som ville tage røven på os i den grad (da han havde fusket med hans taxameter). Jeg sagde prompte stop og Kasper tog heldigvis diskussionen. Det endte med, at han indrømmede at han havde snydt os og spurgte hvor meget vi ville betale ham. Jeg ved godt, at jeg ikke befinder mig i Danmark, men jeg er overrasket over nogle af de mindre gode oplevelser vi har haft, men det hører vel med når man rejser jorden rundt i 3 måneder. I Mellem og Sydamerikahavde havde vi dog ingen problemer faktisk. 

Halong bay besøgte vi efter Sapa og her skulle vi være i to overnatninger, en på båd og en på hotel. Vi besøgte også Cat Ba Island i samme omgang. Halong bay er en meget smuk bugt i Vietnam. Vi var glade for, at komme mere sydpå da vi trængte til varmen. Det var simpelthen så godt vejr da vi kom dertil. Vi boede på en båd med 11 andre mennesker. Vores kabys var så fin, med stor seng og eget toilet/bad. På dækket var der solsenge, så man kunne ligge og kigge på de flotte limestone klipper (som der er 1946 af) og nyde solen. Selvom at der er 100vis af andre både og 1000vis af turister var der så stille og fredfyldt ude på vandet.

Første dag havde vi to aktiviteter. Vi kom ud til en stor grotte, som var hul. Den havde 3 kamre og var virkelig enorm. Jeg har aldrig været inde i en drypstenshule som denne, vi kunne gå derinde i lang tid og kigge på de flotte sten. Udsigten var også meget smuk udover Halong (drage) bay. Efter grotteturen tog vi på en kajaktur og sikke hvor vi hyggede os. Kasper og jeg elsker virkelig at sejle i kajak sammen. Vi var ude i en times tid på vandet lige inden solnedgang, hvor limestone klipperne var i massevis. Vi sejlede tæt på dem og kiggede på deres majestætiske skønhed. Vi fik simpelthen så god vegetarisk mad på vores båd, vi havde også en cooking class hvor vi lavede friske forårsruller. Vores fellow sailers var søde og vi grinte ekstremt meget med dem. 

Anden dag i Halong bay besøgte vi Titop Island. Vi gik op til udsigtposten som lå 400 trin op ad et bjerg. Igen fik vi den smukkeste udsigt. Bagefter skulle vi til Cat Ba Island. Øen er meget stor og der er meget at se, men vores tur havde inkluderet et trek i nationalparken. Vi havde ingen ide om hvilket trek, men det viste sig at være rimelig hårdt og stejlt. Vi skulle faktisk klatre over mange sten og klipper. Jeg kan virkelig godt lide at trekke så selvom sveden driver ned ad en, er der altid en god belønning i sidste ende. Udsigten var som intet andet. Grønne bjerge så langt øjet rækker. Vi kom til 2 udkigsposter som havde 360 grader view. 

Ved Cat Ba Island besøgte vi også monkey Island. På vejen derhen sejlede vi forbi en masse flydende tømmerflåde lignende ting hvor der var bygget huse og restauranter på. Der bor 4000 mennesker i det samfund. På monkey Island så vi en masse aber på stranden (de tog mad fra menneskerne hvis de kunne) og havde vores 3. hike den dag. Det var nærmere rock climbing da hiken nærmest kun var i klipper og vi skulle bruge alle 4 til at komme op og ned. Rock climbing kan skrives på CV’et nu. Klipperne var mega skarpe og man skulle virkelig passe på hvor man trådte ned. Udsigten var fantastisk, selvom det regnede. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vietnam part et