Tropiske planter, dinosaurer og mor-tid

Om tvivl, rastløshed og fremtid

Alle kender den følelse at somepoint at være i tvivl. Tvivlen kan have mange former / størrelser og kan bunde i flere forskellige ting. For mit vedkomne udspringer tvivlen i: økonomi, job og fremtid. Jeg fylder 24 år snart og Kasper fylder 26 i år. Vi har penge på konto, Kasper har en uddannelse, vi ejer en andelslejlighed sammen og vi søger begge aktivt arbejde – alligevel jeg ved at gå amok hver eneste dag. Jeg søger med lys og lygte efter et arbejde. Jeg er rigtig glad for at være model og jeg er taknemmelig for at være en del af Le Management teamet, men jeg har ikke nok at rive i. Efter at vi er kommet hjem fra vores rejse er økonomien også i den lave ende og jeg ikke har nok confirmet jobs i kalenderen til at “overleve”. Jeg er en do’er og da vi ikke har børn eller andre ting som fylder meget (ment kærligt), er min to-do liste altid færdig krydset ved dagens udgang. Min hjerne har for mange kreative tanker og min krop for meget energi til ikke at gå på arbejde. De sidste fem år har jeg arbejdet som model og det har været et benhårdt eventyr, men nu kan jeg mærke inde i maven at jeg trænger til noget andet. Mit drømme scenario var at arbejde cirka 3 gange om ugen som model og tjene en god løn på det. Jeg er realistisk og ved at det ikke er mine fremtidsudsigter og derfor søger jeg aktivt arbejde. Som nævnt før på bloggen går jeg efter en stilling i PR branchen, men tænker også på min fremtid. Burde jeg tage en videregående uddannelse nu, snart 6 år efter jeg er gået ud af gymnasiet? Er mit snit højt nok til at søge ind? Jeg ved at der er kvote 2 muligheden, men der kommer et nyt problem i spil: jeg ved ikke hvad jeg gerne vil lave når jeg bliver stor, og derfor bliver det udfordrende at skive en motiveret ansøgning. Jeg er sikker på, at Kasper og jeg nok skal få en fantastisk fremtid sammen, men nuet spiller ikke for mig pt. Jeg har tvivl om hvad jeg skal, jeg er rastløs og jeg tænker på fremtiden. Nu er det her, at det ville være rigtig godt at meditere eller gøre en anden form for afslapning, men det er jeg ikke god til. Jeg laver ansøgninger, ringer rundt og står på hovedet for at få mig et arbejde. Jeg kan godt lide at være uafhængig og tjene mine egne penge og desuden bliver jeg et gladere menneske af at have et arbejde. Jeg er løsningsorienteret (se nu har jeg skrevet for mange ansøgninger) og derfor vil jeg gerne finde en løsning på mit “problem” i stedet for at lade det stå til. I får mange personlige indlæg her efter hjemkomsten, og jeg er glad for at i tager godt imod dem.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tropiske planter, dinosaurer og mor-tid