Ømme stænger og taknemmelighed

Hunden Napoleon og tidlig weekend

I går skulle jeg skyde en forside til magasinet “Nord”. Med mig på settet var væddeløbshunden Napoleon og en mandlig model, Morten. Vi skulle kun skyde forsiden, så det viste sig at være en kort på arbejdsdag på små 4 timer. Jeg kom først i hår og make og fik et fransk chic look med perlespænde og ekstra mascara. Fotografen digtede en historie hvor jeg var en fransk rigmandsdatter, som skulle besøge mine forældre til afternoon tea sammen med Napoleon og min nye rock n’ roll kæreste. Morten havde næseringspiercing og hans styling var mere rå i det, så vi var i stor kontrast til hinanden. Napoleon var en rigtig sød hund, som havde fået taget billeder før, men selvfølgelig var han lidt nervøs med alle os fremmed mennesker, kameraer og lys. Han gjorde det så fint og forsiden kom i kassen. Teamet kendte jeg fra stylist, til make up artist og fotograf og de er alle sammen dygtige. Det eneste minus ved i går var, at der ikke blev serveret morgenmad eller noget andet. Der var en bakke vindruer, nogle gifler og lidt chokoladekiks (Vi var 8 mennesker på settet). Det er altså no-go i min bog, men der er faktisk også lavet nogle regler om forplejning på arbejdspladsen i modelbranchen. Så vidt jeg husker er det jobs over 3 timer hvor der skal serveres noget spiseligt.  Da jeg ikke er morgenmadstypen har jeg altid noget med i min taske, og det har reddet mig mange gange. Måske jeg bare er forkælet, men det plejer at være kutymen, at der er morgenmad uanset om du møder kl. 07 eller 09. På mandag skal jeg caste til Copenhagen Fashion Week, som løber af stablen lidt senere på måneden. Jeg skal forbi 5 kunder til casting, og jeg skal nok opdatere om min dag i næste uge.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ømme stænger og taknemmelighed