Bland selv slik, accessories style

Modeshow i Illum

I går gik jeg show i Illum, København, sammen med en masse andre søde modeller. Vi var faktisk 40 modeller med 3 indgange hver. Publikum så 120 outfits, en samlet finale og showet varede 30 minutter. Blandt publikum sad Kasper og min mor, og det er altid noget helt specielt når nogle man kender og holder af sidder og kigger på en. Showet var gratis, man skulle bare tilmelde sig og der var helt pakket på 2. sal. Der var virkelig mange mennesker.
Jeg mødte ind rimelig tidligt og der var en del ventetid fra (13-16), men det har jeg prøvet før og jeg havde bare en bog med og ellers kan man altid falde i staver på Instagram.

Looket var rimelig cool, vi havde helt skrabet hår (med meget hårspray) og løse bølger i det resterende hår. Jeg havde bare mascara på, mens andre havde pink, gul og blå øjenskygge på (så så cool ud). Jeg havde ingen øjenskygge på, da jeg skulle have haft solbriller på, på alle 3 indgange (som jeg synes er lidt ærgerligt, da man ikke er lige så genkendelig og billederne måske bliver dårligere), men det blev lavet om backstage og jeg havde kun solbriller på første indgang. Jeg skulle åbne showet og finalen og det vidste jeg først da vi kom i vores første outfit. Vi havde ikke haft en gangprøve (hvor vi lige øver catwalken), og selvom man ikke rigtig kunne gøre noget forkert (vi gik i en stor lang firkant som tog 2 minutter at gå), kunne det stadig have været rart at vide på forhånd hvornår at jeg skulle dreje. Jeg havde et kæmpe sug i maven lige inden jeg trådte ud, fordi jeg vidste ikke tempo, beat eller hvordan mine sko ville arte sig på gulvet – heldigvis gik det hele rigtig godt. Kasper sagde at jeg åbnede showet fordi jeg var alders præsident og det havde han nok ret i (altså det med at være den ældste, mine 24 år indhenter mig i den her branche).

Jeg følte mig tilpas i mit tøj og havde det sjovt på catwalken. Det håber jeg også publikum havde selvom det blev et langt show og startede 20 minutter for sent, men jeg kan faktisk ikke huske, at jeg har gået et show som startede på slaget. I dag står den på is og X-factor med manden når jeg har fri fra arbejde, hvilket jeg glæder mig meget til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bland selv slik, accessories style