Skyldfølelse overfor de sociale medier

En utrolig intens telefon-fri weekend fuld af taknemlighed og tomhed

I weekenden har jeg været på en camp på Fyn. Det var en camp for unge mennesker som har sygdom tæt ind på livet. Jeg kommer ikke ned i detaljer, af respekt for de andre deltagere og for min familie. Derfor skriver jeg ikke om den specifikke sygdom og hvilken person jeg er pårørende til, men det er heller ikke min hensigt med denne post.

I denne weekend har jeg været sammen med en masse unge menneske, som har været så fantastisk – de har åbnet op og vist sårbarhed. De fortæller historier som er så hjerteskærende, og det har virkelig ramt mig. Både deres situationer og min egen. Den har givet tid til tanker og forløsning. Selvom at man kan være rigtig ked af det, kan man samtidig være rigtig glad. På nogle af de workshops jeg deltog i grinede jeg og andre græd jeg som pisket – og det hele var tiltrængt.

Jeg har taget imod alt uden skepsis og fordomme og taget alt ind uden at sortere fra. Det har været en ekstrem hård men også givende oplevelse. Jeg er en person som elsker at være social og snakke med nye mennesker, men at snakke med unge mænd og kvinder som befinder sig i samme situation som jeg, var helt nyt for mig. Efter jeg kom hjem søndag eftermiddag, føler jeg mig meget taknemmelig for min familie, mit arbejde, mine veninder og mit liv. Hele min situation er sat i perspektiv og jeg er blevet bekræftet i, at jeg gør det rigtige.

Udover en weekend med grin, tårer og tanker har den været telefon-fri, og hvilken befrielse. Foreningen som stod for campen opfordrede til, at vi ikke skulle have vores telefoner pånær når vi havde alene tid, og det råd fulgte alle. Det var helt vildt dejligt at være nærværende uden telefon med andre mennesker og det skabte en helt anden dynamik. Jeg vil klart tage telefon-fri opfordringen med videre.

Jeg kan også føle en stor tomhed nu hvor jeg skal bearbejde de indtryk, oplevelser, råd og følelser som jeg fik i weekenden. En tomhed som egentlig er svært at sætte ord på og som vil blive en udfordring at arbejde med, men jeg vil holde fast i glæden og jeg vil holde fast i at “ånde” i min situation.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skyldfølelse overfor de sociale medier