Forårsfavoritter til ønskelisten

Homebound

Så er vi hjemme fra vores påskeferien i Egypten. Det var en helt fantastisk ferie med min svigerfamilie. Vi startede med at blive hentet i lufthavnen, hvor de havde skrevet: Papa på skiltet (de/vi at somepoint soon) hedder Baba.

1. Der var mange højdepunkter i løbet af ugen, men for at nævne få:
Vi var på en heldags bådtur, hvor vi havde lejet vores egen båd. Kasper, hans far og bror skulle dykke og vi andre snorklede. Sidst jeg snorklede i Egypten var i 2016 og gensyn med Nemo og Dory var pragtfuldt. Selvom at jeg er ret nervøs når vi hopper fra båden og ud i det store hav, forsvinder nervøsiteten så snart jeg er ved revet. Der er massere af smukke farvefulde fisk og strålende koraller. Snorkling fra stranden var også fedt og vi så en blå prikket rokke og en dragefisk.

2. Mig-tid. Der var træningscenter (slemt begejstret), bog-tid med Abdel, Leonora Christina og Hella Joof. Farvelægningsbog-tid. Familie -tid og fodbold-tid. Jeg er begyndt at elske, at se fodbold med min familie/svigerfamilie (hvis jeg kan holde mig vågen). Kaspers familie er fuld af glæde, spas, grin og kærlighed. Mine depoter er fyldt op.

3. Kaspers lillebror fyldte 18 år mens vi var afsted og hele hans fødselsdag var en god dag, men prikken over i’et var besøg på Hard Rock Cafe til middag, hvor vi fik (alt for meget) lækker mad, personalet sang for Mikkel og vi skulle danse flere gange til klassikere.

4. Libanesisk restaurant. Hold nu magle hvor smager libanesisk (vegetar) mad godt. Vi fik mezze med fladbrød, falafel, tabouleh og humus.

Udover det som var planlagt, havde jeg ikke min computer fremme en eneste gang, jeg ikke surferede ikke rundt på Instagram eller bad Kasper om at tage billeder af mig flere gange om dagen. Jeg skrev et par mails og svarede på messenger beskeder, men det var også hvad jeg er kunne overkomme. Jeg havde simpelthen så meget brug for at slappe af og koble fra – også online. Der var ikke en finger at sætte på ferien, men vi havde udfordringer i forhold til at hæve penge i de egyptiske automater og det resulterede i et spærret dankort (det var forfærdeligt), 100vis af myggestik om natten og fluer til morgenmadsbuffeten. Jeg vil slet ikke starte på vores “tur” i Sharm El Sheiks lufthavn, både ved ind og udrejse, men jeg kan afsløre, at det var tæt på, at der blev delt øretæver ud og at kø-kultur var et ord som ikke mange mennesker forstod.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårsfavoritter til ønskelisten