En weekend fuld af fest og farver

Kunsten i, at lære at sige fra og en pisse god weekend

At lære, at sige fra, kan være rigtigt svært for mig.

  • Jeg har svært ved at affinde mig med, at jeg har en dag uden at være aktiv. En gåtur, cykle til og fra arbejde eller træning er altid på programmet. Selvom min krop siger “nej tak, ikke mere”, så kan jeg ikke forene mig med tanken om, bare at lave ingenting.
  • Jeg har det svært ved, at sige nej til at være social. Både hvis venner og familie spørger, siger jeg straks ja men jeg opsøger også socialt samvær. I onsdags skulle jeg havde været sammen med en veninde, men valgte at aflyse, hvilket er unormalt for mig.
  • Jeg nyder at have 3 arbejdshatte på og jeg holder af mine jobs på hver sine måde, men at have 3 forskellige slags arbejde er måske lige i overkanten fra tid til anden. Der skal i hvert fald laves en plan over hvornår jeg kan hvad, og nogle gange skal planer rykkes rundt last minute.
  • Jeg har svært ved at sige fra, når nogle jeg holder af har brug for hjælp, men hvem søren siger også fra, når ens kære mangler en hånd.

Min pointe ved at ridse disse “problemstillinger” op er, at jeg gerne vil lære kunsten i, at sige fra.

Jeg har prøvet at have balance i min weekendsplaner. Jeg har trænet, gjort rent, haft kæreste-tid og veninde tid. Kasper og jeg er lige kommet hjem fra Imperial hvor vi så “Avengers End Game“, mega god film. I går besøgte jeg min veninde, hendes mand og deres lille datter på snart to år. Jeg elsker at lege med Emma og heldigvis kunne hun også godt lide at lege med mig (efter jeg delte min cultura yoghurt med hende). Jeg har skulle ordne en masse praktiske ting denne weekend også, og jeg kan slet ikke forstå, at det er mandag lige om lidt. Kasper smutter på lejerskole til Bornholm mandag-fredag, så min kommende uge er godt fyldt op med planer og en enkelt fri aften.

 

 

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En weekend fuld af fest og farver