Mor-datter kvalitetstid

ELLE Salon og mors dag

Sikke en weekend jeg har haft. Fredag kom Kasper hjem fra Bornholm og aften stod på intet andet end afslapning, da vi havde planer resten af weekenden. I lørdags skulle jeg til Elle Salon. Elle Style Awards var i år blevet delt op, så der blev holdt 3 events, dels for læsere og samarbejdspartnere/kendisser. Jeg skulle med lørdag sammen med min kollega fra Blitz PR. Jeg havde valgt at tage en sommerkjole på fra Sissel Edelbo, By Malene Birger blazer og taske samt Birkenstock sandaler.

Programmet var følgende: 

Velkomst af ELLEs chefredaktør, Cecilie Ingdal 
Video af vinderne fra ELLE Style Awards samt oplæg fra Trine Tuxen (smykke designer) og Sara Omar (forfatterinde) 
Frokost fra my Poké og live optræden fra Drew 
Live fashion talk med Malene Birger og Uffe Buchard 
Makeup Masterclass med Sine Ginsborg og Anne P 
Live Fashion talk om bæredygtighed med influencer Emily Salomon, Cecilie Thorsmark (CEO for CPH fashionweek) og Trine Rønsbøl fra Boozt.com

Derudover fik man en fin goodiebag og der var Moet i lange baner. Jeg hyggede mig med min kollega Maria og nød arrangementet fra start til slut. Efter ELLE salon skulle jeg hjem til mine svigerforældre, da jeg skulle være bartender til min svogers 18 års fødselsdagfest. Det var mega sjovt (præcis som en BOAG fest i gamle dage (det gymnasium jeg gik på)) og vi kom i seng kl 05 søndag morgen.

I søndags var det mors dag og det gik vidst ingens næse forbi. Jeg lavede brunch hjemme hos os også kom min mor og søster. Brunchen bød på juice, hjemmebagte boller, kanelsnegle, pølser & æg, vindruer, avocado og agurk. Da min søster og hendes kæreste var gået, gik min mor og jeg en lang tur i Frederiksberghave/Søndermarken og fik is fra en ny butik i Valby.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor-datter kvalitetstid