Svensk ødegård og familietid

Manon Les Suits, Mamma’s og min mama

Sidste weekend var jeg på “ferie” med min far og denne weekend med min mor. Min mor og jeg skulle tilbringe en weekend sammen på hotel Manon Les Suits på Vesterbro. Det er et 5-stjernet hotel som er en del af Guldsmeden hotels. Det er et af de bedste hoteller jeg nogensinde har været på. Min mor var heldigvis også vild med hotellet. Vi tjekkede ind i lørdags kl. 15 og hoppede direkte i poolen. Når man besøger Manon Les Suits føles det som, at være på Bali. Der er farver, planter og en afslappet vibe hele vejen igennem. Hotelværelset var meget luksuriøst og sengen formidabel. Efter et par timer ved poolen lørdags gik vi op på 6. sal hvor der var dampbad, sauna, udendørsbruser og isspand. Vi startede med at skrubbe vores kroppe i en sukker/salt blanding og hoppede så en tur i både sauna og dampbad – jeg sluttede af med isspanden som var en kold fornøjelse.
Jeg havde valgt, at vi skulle spise på Mammas, en af Madklubbens nye restauranter og sikke en oplevelse! Jeg har været på flere af Madklubbens restauranter og de skuffer aldrig. Vi fik en 3-retters menu, carpaccio og tomatsalat, så delte vi gnocci med ricotta og en burrata pizza med hvidløg og sluttede af med en sundae. Den bestod af hasselnødeis, hvid chokolade, saltede mandler og karamel. Det hele smagte fuldstændig fantastisk. Vi gik en lille tur rundt i København for at slå mave og da vi kom tilbage til hotellet faldt jeg i søvn med det samme. Jeg var lidt ramt af træthed, da jeg var til 25 års fødselsdag hos en af mine bedste veninder i fredags. Søndag morgen stod vi op og jeg hoppede en tur i poolen før morgenmad. Morgenmadsbuffeten var overdådig. Der var alt hvad hjertet begærer. Jeg har altid svært ved at styre mig når der er mange valgmuligheder, men denne gang kom jeg okay igennem. Jeg var også helt vild med deres service og koncept generelt hvor bæredygtighed spiller en stor rolle. Efter morgenmad lå vi en times tid på deres rooftop terrace, inden vi skulle gå rundt om alle søerne i København og nyde det gode vejr. Jeg kan i den grad både anbefale Manon Les Suits og Madklubben. Manon giver en klar spa oplevelser og det er svært at finde i indre by. Det var rigtigt skønt at tilbringe kvalitetstid med min elskede mor inden jeg rejser til Israel på søndag med svigerfamilien.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svensk ødegård og familietid