Israel part two

Israel part three

I torsdags havde vi egentlig bare brug for at slappe af, så vi sov til vi kunne og spiste morgenmad hjemme. Vi havde tænkt, at vi skulle til Nazareth eller Genezaret søen, men vi havde brug for en lille pause fra det kulturelle. Vi ville dog på tur, nu hvor vi havde valgt Tel Aviv som destination. Derfor gik turen til zoologisk have. Lidt ude af Tel Aviv by ligger der en zoo og safaripark. Det var en totalt fed oplevelse – jeg faktisk næsten hoppede op og ned i sædet, da vi startede med at rulle ind i safariparken hvor der var rigtig mange dyr, som var nemme at spotte oven i købet. Plusset var at det lignede, at dyrene havde det godt. Vi så alt fra næsehorn, gnuer, aber, strudse og zebraer til flodheste, løver, skildpadder, krokodiller og mange mange flere dyr. Flodhestene så vi ikke oppe af vandet, egentlig kun at de gik MEGET på toilettet. Vi så en næsehornsunge som diede hos dens mor, vi så også en zebraunge og unger generelt. Flere af de dyr vi så, er tæt på uddøde i naturen.
I går gik vi en tur ved stranden og skulle selvfølgelig i vandet. Så dumme “danskere” som vi er, kigger vi ikke på skiltene og kaster os ud i bølgerne. Det var virkelig behageligt, men lige pludseligt gør det hammer ondt på os alle sammen. Det stikker og svier. Når vi kommer op fortæller en mand os at der er brandmænd og Tina (min svigermor) opdager også et skilt for varsler med det. Jamen så er vi da også selv skyld i smerten. Da det blev aften tid tog vi mod Tel Aviv centrum. Der var lukket mange steder, ellers var der propfyldt – men vi fandt et rigtig hyggeligt sted at spise. Det var en restaurant som både lavede lokal og international mad. Kasper og jeg valgte at dele (som altid), og vi fik en gedeost, mozzarella, feta, parmesan og pesto pizza samt den bedste pastaret jeg har fået. Den var med champignon, fløde, trøffel og parmesan. I dag rejser vi videre til Eilat, den sydligeste by i Israel.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Israel part two