Balance i alting, tror jeg

Jeg har fundet min brudekjole


Sidste indlæg jeg delte på bloggen var lidt emotionelt. Dette forsætter i samme stil. For et par uger siden var min mor, svigermor og jeg oppe og kigge på brudekjole hos Rikke Gudnitz i Holte. Min kollega Cæcilie og gode bekendte Julie er begge blevet gift for nyligt og deres kjoler er fra Rikke, derudover har jeg tidligere arbejdet for hende – så jeg vidste at hendes design er rigtig flot. For nogle år tilbage tænkte jeg, at min brudekjole ikke havde noget budget – så fandt jeg ud af hvad man ellers kan få for penge, og derfor kom der budget på. Da Kasper havde friet til mig og det hele blev rigtig virkeligt fortalte min mor mig, at hun gerne ville give et bidrag til min kjole. Det var virkelig gavmildt og sødt af hende. Jeg glædede mig hele dagen til, at vi skulle kigge på kjoler, jeg havde fri den dag fra arbejde og adrenalinen pumpede rundt i min krop. Da vi ankom til rigtige mange kjoler, vidste jeg lige med det samme hvad jeg kunne lide og ikke lide. Alligevel prøvede jeg 5-6 stykker, bare fordi – det sker forhåbentlig kun en gang i livet at jeg skulle prøve brudekjoler. Da jeg har arbejdet for Rikke før havde hun tiltænkt en kjole til mig og min svigermor kender min stil rigtig godt – så de var enige om hvilken en de syntes var flottest. Min mor var meget konsekvent om kjolerne var flotte eller mindre flotte. Jeg hoppede i den sidste kjole og det var næsten alt hvad jeg havde drømt om. Den var enestående, elegant, smuk (find selv flere tillægsord…). Jeg så med det samme at der skulle rettes nogle ting, men det var små ting. Jeg fik mit slør på og andre små detaljer – og da jeg stod der foran spejlet, begyndte jeg at græde. Jeg blev virkelig rørt og det var en helt speciel oplevelse. Jeg er glad for, at jeg kunne dele den med min mor og svigermor.

Det er lidt vanvittigt at vælge en kjole året før vores bryllup (det synes Kasper i hvert fald), men Rikke udfaser sin wedding collection og sælger derfor alle brudekjoler uanset førpris til 4800 kr. Det var først til mølle og en chance man ikke ville gå glip af. Det var meningen min søster og veninder skulle med og jeg skulle prøve flere kjoler i andre butikker, men da kjolen kom på, var jeg ikke i tvivl om, at det var den jeg skulle giftes med Kasper i. Jeg ændre ikke pludselig stil, fordi denne kjole er som syet til mig. Det er den egentlig også, da der kun er lavet den ene. Den er unika og det er fedt.

Da jeg kom hjem til Kasper var jeg helt høj på lykke, jeg havde den samme følelse i kroppen som da han friede til mig og jeg følte at jeg kunne løbe et marathon. Jeg var så glad og lykkelig. Mit energi niveau og glæde smittede af på Kasper og han synes det er lidt uretfærdigt, at han ikke kan se mig i kjolen, men det er kun fordi at han glæder sig (læs: JEG GLÆDER MIG). Jeg er allerede begyndt countdown til 8-8-2020 og jeg ved, at det bliver den største dag i mit liv so far. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Balance i alting, tror jeg