Guide til Stockholm

Modeshow i Illum og Ecco Walkathon

Jeg skulle i denne uge havde været til Århus og arbejde for Lego, men jobbet blev rykket til en anden dato – og intet er så skidt at det ikke er godt for noget, da grundet aflysningen var det muligt for mig at gå AW19 Illum modeshow.
I mandags lå jeg med migræne og opkast efter jeg kom hjem fra arbejde og i onsdags var jeg stort set vågen hele natten med feber, hoste og ondt i halsen. WHAT A WEEK – derfor skulle jeg lige hive mig selv i nakken da jeg skulle mod Illum torsdag morgen. Min calltime var kl. 11. Jeg har aldrig meldt mig syg til et job og dette blev ikke første gang. Heldigvis laver man ikke så meget inden showet andet end at sidde i hår / make up (hvor vi fik et sexet look, men sleek hår redt tilbage (med alt for meget gele og creme) og naturlig gylden make up), da jeg havde fittet til mine 3 outfits dagen forinden. Jeg gik Illum showet tilbage i marts måned og derfor var jeg heller ikke rigtig nervøs som jeg faktisk er før hvert show stadigvæk. Jeg havde inviteret Kasper, hans og mor og far samt min mor ind og se det. Det var muligt for alle, men man skulle tilmelde sig. Shows starter aldrig til tiden og efter showet skulle vi tage nogle billeder, så de ventede i rimelig lang tid på mig – desværre, MEN de nød showet, som er det vigtigeste. Jeg havde 3 outfits som alle var mere eller mindre lyserøde og fyldt med glimmer, super cool – men skoene var et helvede. Det er en af de sværeste sko jeg nogensinde har haft på til en catwalk. Tårnhøje stilletter uden plateau fortil. Den mand som kom efter mig på catwalken, bemærkede også at jeg gik langsomt – og det kan jeg godt forstå – men jeg kunne ikke gå stærkere for søren. Alt i alt var det er vellykket show og mine svigerforældre spiste hos efter og vi så landskamp. Det var mega hyggeligt.

Trods sygdom ville jeg gå Ecco Walkathon med min mor i dag. Det er en aftale vi har haft længe og det var en fantastisk oplevelse. Vi har snakket om at gøre det siden jeg boede hjemme og nu fik vi det gjort – jubi. Vi mødte op på kastellet og blev sendt afsted på vores 10 kilometer “Just Walk” rute, som førte os langs kanalerne i københavn. Vejret var gudskelov med os og vi havde en helt vidunderlig tur i langsommere tempo end vi normalt ville gå og blev mindet om mange smukke steder i byen. Da vi kom tilbage på Kastellet var der koncert med Mads Langer og Sanne Salomonsen i forbindelse med Ecco Walkathon. De spillede i 1,5 time og det var så optur at høre dem sammen og hver for sig. Sikke en musikalsk weekend jeg har haft, da Kasper og jeg var til Nik og Jay koncert i går. Min mor og jeg var faktisk lidt målløse over at vi betalte så lidt penge for så meget, og musikken var i top. Vi tog en svingom til “Den jeg elsker” og en sjæler til “Imellem linjerne” og sang ellers med på resten.

Ecco Walkathon var top tjekket og professionelt, der var madboder, toiletter, skilte, frivillige, aktiviteter, indslag og meget andet. Udover det støtter man op om Hjerteforeningen og SOS børnebyerne, hvilket ydermere gør at jeg anbefaler alle at deltage fremover. Det er hyggelig ting at gøre med sin familie eller venner. Jeg er glad for at jeg har en aktiv mor, som gerne ville med.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til Stockholm