Sundhedsfremme med Easis uden tilsat sukker

Hej fra det svenske

Sikke en omgang det var, at komme til Stockholm. Min planlagte afgang var kl 20.55 fra Kastrup, vi boarder flyet – men står længe i mellem fly og gate. Vi får at vide, at vi alle skal tilbage i gaten, da flyet er gået i stykker. Teknisk fejl og brændsel i flyet – så jeg er meget glad for, at jeg ikke kom med det fly. Jeg blev ombooket til kl 22.55, men det var så forsinket til kl 23.20. Jeg sov hele vejen i flyet, da jeg vidste at i dag ville være en lang dag og at jeg kom sent til Kastrup. I Arlanda var der blevet bestilt en taxi til mig, men fordi jeg kom så meget senere, skulle jeg selv finde en – det er jeg vant til, men fik mig lidt af en pirattaxa tror jeg.

I det vi kører ind i Stockholm by, kører vi lige forbi det hotel som min mor og jeg boede på. Jeg blev helt vildt glad, fordi det fik mig til at tænke tilbage på vores rigtig gode tur. Da jeg endelig ankom til hotellet skulle jeg ringe til receptionen og op på 4 sal. Klokken blev 01.30 og jeg faldt i søvn med det samme.  Jeg boede på et rigtig fint hotel, men fik ikke så meget ud af det. Det lå lige ved Oluf Palmes mindeplade som min mor og jeg også besøgte. 

Arbejdsdagen har været rigtig god. Jeg blev hentet af taxa i morges og kørte igennem Gamla Stan hvor studiet også lå. Jeg genså alle de steder som jeg var ved, for ikke så længe siden. Apropos længe siden, er det faktisk længe siden at jeg har haft en kunde som var så glad for at arbejde med mig. Efter en virkelig lang rejse til Stockholm og ikke meget søvn er det guld værd, at kunden mener, at de har valgt rigtigt. Jeg blev rost til skyerne igennem hele dagen og blev næsten lidt “flov”. Odd Molly teamet var virkelig godt at arbejde sammen med. Make up artisten kende jeg fra tidligere. Vi havde arbejdet sammen hos Ellos tilbage i 2017. All of the sudden havde jeg fået en paryk på, med pandehår og en tand lysere end min egen farve. Det var super cool og meget anderledes. Make uppen var stille og rolig og passede til den “ski chick” jeg skulle være. Jeg har skudt skitøj hele dagen. Det blev rigtig varmt til sidst i overtræksbukser, jakke og skistøvler. Billederne kommer online om et par dage og jeg glæder mig til at se dem. I morgen skal jeg arbejde for Femina inde i Tivoli med en co female model. Det bliver også en fantastisk dag er jeg sikker på. Lige nu sidder jeg i lufthavnen og venter på at boarde mit fly, som skal afgå klokken 20 (krydser fingre).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sundhedsfremme med Easis uden tilsat sukker